Der er sjældent skrevet så meget om sundhed som nu, og sjældent har det været sværere at vurdere, hvad der er værd at læse. Søger man på et symptom, møder man i samme resultatliste offentlige sundhedssider, kommercielle klinikker, nyhedsartikler og produktsalg forklædt som rådgivning. Der findes efterhånden danske sider, der forsøger at udfylde hullet med uafhængig viden på betterman.dk som et eksempel, men det ændrer ikke ved, at læseren selv skal kunne skelne.

Spørg hvem der tjener penge på svaret

Det første og mest effektive filter er at finde ud af, hvem afsenderen er. Er der et produkt i den anden ende af artiklen, skal indholdet læses derefter. Det gør det ikke nødvendigvis forkert, men det gør det ensidigt.

Offentlige sundhedsmyndigheder og patientforeninger har en anden interesse end en klinik, der sælger en behandling. Begge kan være informative, men de vægter forskelligt, hvad der bliver nævnt, og hvad der bliver udeladt.

Kig efter det, der ikke står

Et af de tydeligste kendetegn ved dårligt sundhedsstof er fraværet af forbehold. Virkelige behandlinger har bivirkninger, virkelige undersøgelser har begrænsninger, og virkelige eksperter siger ofte, at noget afhænger af den enkelte.

Er en tekst udelukkende positiv, mangler den typisk noget. Det gælder både for kosttilskud og for lægemidler.

Enkeltstudier er ikke facit

Nyheder om sundhed bygger ofte på ét studie, og et enkelt studie er sjældent nok til at ændre noget. Det afgørende er, om resultatet er gentaget af andre, om undersøgelsen er lavet på mennesker, og hvor mange deltagere der var med.

Særligt forsøg på celler eller på dyr bliver hyppigt omtalt, som om resultatet gælder mennesker. Det er en af de mest almindelige kilder til misforståelser i sundhedsjournalistik.

Anekdoter er stærke og upålidelige

En personlig beretning er lettere at huske end en statistik, og derfor bruges den flittigt i markedsføring. Problemet er ikke, at beretningen er usand, men at man ikke kan vide, hvor typisk den er.

Den, der fik det bedre, fortæller. Den, hvor det ikke virkede, gør sjældent. Det er derfor, systematiske undersøgelser findes.

Datoen betyder mere, end folk tror

Anbefalinger ændrer sig. Vejledninger om kost, alkohol, screening og behandling er blevet justeret flere gange inden for et årti, og en artikel fra 2016 kan være direkte forældet.

Se efter, om siden angiver, hvornår den er skrevet eller opdateret. Gør den ikke det, er det i sig selv en oplysning om, hvor meget arbejde der lægges i vedligeholdelsen.

Receptpligtigt betyder noget

Møder man en side, der tilbyder receptpligtige lægemidler uden recept, er man ude af det seriøse felt. Kravet om recept findes, fordi der er forhold, der skal vurderes af en læge inden brug.

Det samme gælder kosttilskud, der markedsføres med påstande om at behandle sygdom. Den slags påstande må kun bruges om godkendte lægemidler, og de er derfor et signal om, at afsenderen ikke følger reglerne.

Brug nettet til at forberede samtalen, ikke til at erstatte den

Den mest fornuftige brug af sundhedsinformation online er som forberedelse. Skriv symptomer ned, notér hvornår de begyndte, og tag spørgsmålene med til lægen.

En velinformeret patient får typisk mere ud af en konsultation. En patient, der er nået frem til en diagnose på egen hånd, får ofte mindre, fordi samtalen kommer til at handle om at afvise en konklusion frem for at undersøge, hvad der er galt.

Den korte huskeregel

Se efter afsenderen, se efter forbeholdene, se efter datoen, og vær skeptisk over for alt, der lyder som en løsning uden ulemper. Det holder i næsten alle tilfælde, uanset hvilket emne man er landet på.